got (en got, flere gotere)
Ét lille ord, tusind års historie
En got er en person fra goterne, et germansk folk, der i 300- og 400-tallet væltede rundt i Romerriget. Men ordet levede videre: i et sprog, i en byggestil og i en skrift, der stadig står i danske kirkebøger. Det hele har fået navn efter det samme folk, selvom kun noget af det har noget med dem at gøre.
Fire betydninger af gotisk
- I Folket Vestgoter og østgoter, slaget ved Adrianopel, plyndringen af Rom i 410 og rigerne i Spanien og Italien.
- II Sproget Det ældste germanske sprog med længere tekster. Biskop Wulfila oversatte Bibelen og skabte et alfabet til det.
- III Arkitekturen Spidsbuer, ribbehvælv og store vinduer. Stilen opstod i Frankrig i 1100-tallet og fik sit navn som et skældsord.
- IV Skriften Brudte bogstaver i trykte bøger og den gotiske håndskrift, som slægtsforskere skal lære at læse.
Hvorfor hedder det hele gotisk?
Goterne selv byggede ingen katedraler og skrev ikke med brudte bogstaver. Da italienske kunstskribenter i renæssancen så tilbage på middelalderens spidsbuer og tætte skrift, kaldte de det gotisk i betydningen barbarisk og gammeldags, noget fra folkene nordfra, der havde ødelagt den klassiske kultur.
Skældsordet hang ved. I dag er det bare navnet på en periode i kunsten, og de færreste tænker på goterne, når de hører ordet.
Got, gote eller goter?
På dansk hedder én person fra folket en got, og flere hedder gotere. Folket som helhed er goterne, og det tilhørende tillægsord er gotisk.
Navnet ligner Gotland og Götaland i Sverige, og allerede i oldtiden blev de sat i forbindelse med hinanden. Om goterne virkelig kom derfra, er historikerne stadig uenige om.